Under Kurven uddeler MVP og sæsonens andre priser.

Det er ikke en eksakt videnskab at uddele priser i sport. Der er ikke et endegyldigt facit.

Basketball er ikke et spil som (endnu) kan kortlægges på en objektiv måde, så i sidste ende er alle valg subjektive. Derfor giver jeg heller ikke meget for at skændes over valg af vindere. Jeg vil gerne have diskussioner med gode argumenter og jeg synes kun at det er fedt at vi ikke alle er enige. Det er forfriskende når Matt Moore fra CBS sætter Karl-Anthony Towns på sit 1st Team All-NBA. Jeg er ikke enig, men jeg forstår argumenterne bag.

Med de ord, så lad os komme i gang.

MVP
1. Curry
2. Leonard
3. James
4. Paul
5. Durant

Der er ingen tvivl om at Stephen Curry er MVP. Ingen. ESPN havde tidligere på ugen en artikel af Jeremias Engelmann, hvor han skriver at Steph og Kawhi burde være co-MVPs. Han baserede det hovedsagligt på statistikken Real Plus Minus, som Engelmann selv har udviklet. Det samme gjorde han, da han valgte Jokic til Rookie of the Year. Zach Lowe refererede ikke direkte til det, men havde da en kommentar i sin egen artikel om årets priser:

But you can’t make a case based on a single, all-in-one stat, especially one questioned by team insiders with access to the real secret sauce: analytics derived from SportVU tracking data.

En enkelt statistik kan ikke retfærdiggøre at sætte Leonard over Curry. Ikke når alle de andre placerer Curry øverst. Stephen Curry er MVP i år. Det kan ikke diskuteres. Han er hovedingrediensen for et hold, som vinder måske 73 kampe. 73 kampe!

Men hvem er den næste? Jeg synes at det er Kawhi eller LeBron. Jeg synes til tider at Kawhi falder ud af kampe. Misforstå mig ikke, han har været awesome i år. Men jeg synes ikke altid at han er til stede i kampene. Hvis man ser lidt nærmere, så er det ofte i angrebet at han ikke er helt til stede, men han er der altid i forsvaret. Han kan også tillade sig at lade resten af holdet gøre deres ting i angrebet, for Spurs er fantastiske.

Jeg sætter Kawhi over LeBron. Men tag ikke fejl af LeBrons sæson. Han har været fantastisk. Hans skud er måske gået lidt i stykker og der er ikke helt samme energi i forsvaret, men han er stadig én af de allerbedste. Men i forhold til spil på banen over hele sæsonen, så er han nok lige under Kawhi. Hvis man ser bort fra spillet på banen, så har LeBron måske heller ikke været den bedste holdkammerat i år og i et ræs med Kawhi, som er meget tæt, så giver den opførsel det sidste nøk ned, som cementerer Kawhis plads.

Paul får fjerdepladsen for hvor godt Clippers har spillet uden Blake Griffin. Femtepladsen kunne havde været enten Westbrook eller Durant, men Durant får den fordi jeg synes at Westbrook har lavet for mange fejl i forsvaret. Han mister overblikket og han gambler for ofte.

Rookie of the Year
1. Karl-Anthony Towns
2. Nikola Jokic
3. Kristaps Porzingis

Towns har været så god. Han kan det hele. Jeg tror at han bliver en All-Star næste år. Jokic har været god i de minutter de han har fået for Denver. Han kan skyde treere, han er god til at aflevere og han er stadig en “rigtig” big man. Prozingis er faldet lidt af på den, men han var stadig et tiltrængt skud håb for Knicks.

Defensive Player of the Year
1. Kawhi Leonard

2. Draymond Green
3. Rudy Gobert

De to øverste ligger meget tæt. Warriors’ forsvar har ikke været helt lige så godt som sidste år, mens Spurs’ har været et af de bedste i historien, så Kawhi får førstepladsen. Gobert har været skræmmende for Jazz og han kan både spille tæt på kurven og langt fra den. Jeg er ked af det på Jazz-fans vegne. Næste år!

Coach of the Year
1. Gregg Popovich
2. Steve Kerr
3. Steve Clifford

Det bedste forsvar i ligaen, en forbilledlig integration af LaMarcus Aldridge på holdet og endnu engang den bedste bænk, trods mange udskiftninger. Pop er årets træner.

Sixth Man of the Year
1. Andre Iguodala
2. Tristan Thompson
3. Ed Davis

Iguodala har igen i år været den bedste bænkspiller og han er en vigtig brik i Warriors’ Death Lineup.

Most Improved Player
1. Steph Curry

2. Kawhi Leonard
3. CJ McCollum

Jo, det er Curry. Han har løftet sit spil fra superstjerne til legendarisk. Det er de færreste der når derop, så det skal belønnes.

All-NBA
1st
Stephen Curry
Chris Paul
Kawhi Leonard
LeBron James
Draymond Green

2nd
Russell Westbrook
Kyle Lowry
Kevin Durant
Millsap
Horford

3rd
Damian Lillard
James Harden
Paul George
Anthony Davis
Karl-Anthony Towns

Jeg har det faktisk svært med at sætte Green som center. Han spiller der kun 20-25% af tiden. Men han har været den bedste når han er der, og så det bliver også et trick for at få ham på førsteholdet. Millsap og Horford er der især også pga. deres bidrag i forsvaret. Anthony Davis spillede for resten en glimrende sæson, vi havde bare større forventninger, og Cousins ryger ud for ikke at give nok indsats i alt for mange kampe.

All-Rookie
Devin Booker
Justise Winslow
Karl-Anthony Towns
Kristaps Porzingis
Nikola Jokic

All-Defense
1st
Ricky Rubio
Avery Bradley
Kawhi Leonard
Draymond Green
Rudy Gobert

2nd
Danny Green
Kentavious Caldwell-Pope
Paul George
Paul Millsap
Al Horford

 

Steve Nash var point guard i det bedste angreb i 9 år i træk.

Jeg blev meget nostalgisk af at se Manu Ginobili og Leandro Barbosa kæmpe mod hinanden, da Spurs og Warriors mødtes i mandags. Det vækkede minder om dramatiske kampe i midt-00’erne mellem Spurs og Suns.

Henrik Borman fra den svenske Basketpodden fik lov til at ønske en graf og en historie. Han ville gerne have noget om Steve Nash. Han ved slet ikke hvad han kan sætte i gang. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om Steve Nash.

Jeg var stor fan af “Seven Seconds or Less” Suns. Det var mit hold. Det var dem som gjorde mig til så stor fan af NBA. Og lederen af holdet var Steve Nash:

Dygtig. Sympatisk. Cool.

Jeg var så forelsket i en sportsudøver, som man nok kan være.

Jeg skriver det her, for at understrege mit tilhørsforhold, selvom jeg selv synes at jeg godt kan være objektiv omkring Steve Nash.

I 9 år i træk var Steve Nash startende point guard i det bedste angreb i NBA:

poddengraf

(Jeg undskylder det håbløse svensk, Henrik!)

I de 9 år var angreb med Steve Nash som point guard i gennemsnit 7,5 (!) point per 100 poss. bedre end gennemsnittet. Det svarer til afstanden mellem San Antonio Spurs og Chicago Bulls i år.

Selvfølgelig var han også hjulpet af holdkammeraterne. Han havde Dirk Nowitzki hos Mavericks. Vi kan se, hvordan Dirk stadig den dag i dag, kan være den vigtigste brik i et NBA-angreb. Hos Suns, havde Nash Amare Studemire som holdkammerat og deres pick’n roll var yderst eksplosiv.

Man kan prøve på mange måder at justere for holdkammerater. Én af dem er Regularized Adjusted Plus Minus. Det er en længere proces at forklare udregningen (lang, nørdet forklaring findes her), men det går ud på at korrigere for medspillere og modspillere, når man ser på plus/minus-tal. I en udregning lavet over sæsonerne 2000-2013 af Jeremias Engelmann er Steve Nash den næstbedste spiller, når det kommer til den offensive ende. Han ligger kun bag LeBron James i positiv påvirkning af angrebet når han spiller.

Steve Nash var en blanding mellem Chris Paul og Steph Curry. Han var en dygtig skytte, men gik mere efter at sætte sine holdkammerater op. Men han var ikke en kommanderende general som Paul. Han var en opmuntrende holdkammerat som Curry.

Fortjente han de to MVP-trofæer? Jeg vil mene at i hvert fald det ene var fortjent, så kan vi diskutere hvilket ét af dem. Men for mig vil han altid være MVP.

(Jeg synes at nr 8 og nr 2 er de bedste)

Interaktive grafer

Vi sidder og leger med nye værktøjer til at vise data og statistik om NBA-spillere.

Hvis man trykker på dette ikon  Skærmbillede 2016-01-11 kl. 20.28.16 så viser markøren data for den nærmeste prik.

Man kan også nemt zoome ind og man zoomer tilbage ud med et dobbeltklik.

Første graf er bare en test, men vi kommer nok til at bruge det fremover i præsentationen af NBA.

Julegaven fra Under Kurven

I aften spilles der Christmas Day Games i NBA. Kampene vises på TV2 Sport fra kl 18. Vi lavede en podcast lige inden jul med optakt til alle kampene. Lyt på iTunes eller SoundCloud.

Som en ekstra julegave fra Under Kurven har vi lavet en pakke af grafer. Én om hvert hold, som skal spille i aften.

Vi kommenterer kampene løbende ovre på Twitter: Bo og David.

Glædelig jul og god fornøjelse!


Pelicans

Pelicans har på ingen måde fået den sæson, som mange havde spået dem til. Sidste års slutspilsplads skulle veksles til mere. Men sådan er det ikke gået. Der er meget galt i New Orleans. Mike Prada fra SB Nation har skrevet en grundig gennemgang af problemerne på banen.

Anthony Davis er enormt talentfuld, men har ikke helt nået det samme niveau i år som sidste år. Han er nok ikke helt klar til at lede et hold. Han er også en lidt anden spillertype end dem vi sædvanligvis ser lede hold i NBA. Han skal nemlig sættes op. Hvis han angriber alene, så er det sjældent kønt.

Jeg har samlet tallene for isolationer og post-ups i denne sæson 1. Alle spillerne har mindst haft 130 af den slags. Grafen viser hvor mange points per besiddelse, som spillerne scorer.

adplot

Anthony Davis er hamrende ineffektiv, når han angriber selv. Han er afhængig af sine holdkammerater til at udfolde sit potentiale, og i år har Pelicans været plaget af skader og dårligt spil især hos deres guards. Det går også ud over AD. Hvis han angriber selv i kampen mod Miami, så kan Heat være godt tilfredse.

Miami

Læs mere Julegaven fra Under Kurven

Notes:

  1. Grunden til at jeg har samlet dem, er at der er en lidt flydende grænse mellem hvornår det er en iso eller en post-up. Så for at være sikker har jeg samlet dem.

Hvordan man evaluerer NBA-spillere, del 1.

Der findes en masse statistikker for spillerne i NBA. Man kan hive en masse tal ud af internettet, som alle siger noget. Men hvordan samler man dem alle til en konklusion?

Jeg vil i to artikler beskrive nogle af de værktøjer som findes og som jeg også selv gør brug af for at vurdere spillere i NBA.

Øjnene.

Det kan lyde så basalt. Men det er vigtigt at se kampene. Det er det simpleste, men også det som kræver mest tid. Når man ser kampene med egne øjne, så kan man se hvordan spillerne deltager i kampen. Er de en stor del af holdets succes? Laver de små plays, som man ikke kan se i statistikkerne? Det kunne fx være en spontan screening på det rigtige tidspunkt eller at bokse ud, så holdkammeraten tager en rebound.

De defensive statistikker er heller ikke for gode endnu, så det kan være godt at se med egne øjne, hvor meget en spiller bidrager med i forsvaret. Er han en trussel mod modstandernes drive? Laver han de rigtige rotationer?

Men ingen kan jo nå at se alle kampe og for øvrigt, så kan ingen af os sige at være 100% objektive. Vi er alle forudindtaget på den ene eller anden måde. Så vi kan ikke kun bruge øjnene.

Box Score

De klassiske statistikker. Hvis en spiller snitter 20 point og 10 rebounds, så er det nok fordi han kan noget. Det gælder stadigvæk. Skudprocenter er selvfølgelig også vigtige. Det nytter ikke at score 20 point på 22 skud per kamp og ikke bidrage med andet.

Hvis en spiller kommer fra bænken og ikke spiller så længe, så kan det være nødvendigt at se på hvad han snitter per 36 minutter spillet i stedet for per kamp. 36 minutter blev valgt engang for at tallene ville ligne starter-tal, da det var omkring i minuttal hvad mange spillere spillede. NBA har dog udviklet sig og har mere fokus på hvile og restitution, så det er de færreste der spiller 36 minutter per kamp i dag. I denne sæson spiller 9 spillere i hele NBA over 36 minutter per kamp. For bare 8 år siden var der 45 spillere med mere end 36 minutter per kamp. 1

Med hensyn til skudprocenter, så er det også godt at se på effective field goal percentage (eFG%) og true shooting percentage (TS%). Den første tager hensyn til at trepointsskud er mere værd end topointsskud og derfor behøver man ikke skyde lige så godt på treere for at få samme antal point. Den sidste tager udover treere også hensyn til hvis man skyder en masse straffe. James Harden har skudt 44,1% fra gulvet i løbet af sin karriere, hvilket ikke er specielt godt som udgangspunkt. Men tager man hensyn til treere og straffeskud, så har han en TS% på 60,4% for sin karriere, hvilket er virkelig godt. 2.

Gennemsnittet i ligaen for TS% er på omkring 53% og man skal meget gerne være over 50%. Ellers skyder man simpelthen for dårligt.

PER

Player Efficiency Rating er opfundet af John Hollinger, som er tidligere skribent for ESPN og nu arbejder for Memphis Grizzlies. PER står for Player Efficiency Rating. Det er et forsøg på at koge alle tal fra boxscoren ned til et enkelt tal, som skal repræsentere hvor stor produktion spilleren bidrager med per minut.

PER er reguleret så gennemsnittet i ligaen er 15. Over 20 så er man typisk All-Star potentiale. Over 25, så er man MVP-kandidat. Jeg har skrevet om PER før ovre hos Euroman.

Sidste år så Top 10 i PER i NBA sådan her ud:

Skærmbillede 2015-12-18 kl. 14.33.28

Det virker jo som om at PER finder dem som vi også mener er stjernerne. Det var faktisk Sim Bhullar fra Sacramento Kings, som førte ligaen med en PER på 44,3. Det gjorde han, fordi han kun spillede i tre minutter og i de tre minutter på banen lavede han 1 assist, 1 rebound, 1 block og 2 point. Så hans produktion per minut er jo helt forrygende og PER-formlen kigger ikke på hvor mange minutter man har spillet, så han ender med et højt tal. Hollinger fjerner dog alle spillere som spiller mindre end 500 minutter per sæson (ca. 6 minutter per kamp).

Tilbage til billedet ovenfor. For var Hassan Whiteside virkelig den sjettebedste spiller i NBA sidste år? Bedre end LeBron? Nej, det er der naturligvis ingen med bare den mindste basketviden som tror på. PER er ikke perfekt og kan ikke se andet end hvad der sker i boxscoren. PER kan fx kun se de blocks som Whiteside laver, men ikke alle de gange han forlader sin mand for at jagte blocks og Miami så bliver straffet. I år ser Top 10 sådan her ud:

Skærmbillede 2015-12-18 kl. 14.33.45

Det er ikke en helt dårlig liste over de 10 bedste spillere i ligaen i år. Der er en grund til PER er så populær. Den rammer meget godt i toppen. De færreste vil nok inkludere Derrick Favors i deres Top 10 (han har været rigtig god, men nok ikke blandt de øverste 10). Whiteside er der også igen, selvom jeg ikke tror at nogen for alvor tænker på ham som en Top 10 spiller.

For der er også spillere, som PER ikke er god til at vurdere. En af de vigtigste spillere for Golden State Warriors er Draymond Green. Han spiller fænomenalt forsvar og han er vigtig i angrebet, hvor han bl.a. kan skyde treere eller sætte holdkammerater op. Han har haft fire triple doubles i denne sæson. Han bliver nok en All-Star.

Men han ligger nede som nr 51 i PER lige foran John Henson. Draymond har en PER på 19,2, ikke meget langt over ligagennemsnittet på 15. Det første problem for PER med sådan én som Green er at forsvar kun er repræsenteret som forsvarsrebounds, steals og blocks. Intet andet. Så det er hans udelukkende produktion af forsvarsrebounds, steals og blocks per minut på banen, som betyder noget for hvor meget hans forsvar bliver taget med i hans PER-værdi.

Draymond-Green-Net-Worth

Draymond Green snitter 7,4 forsvarsrebounds, 1,4 steals og 1,6 blocks per 36 minutter spillet. Det er i sig selv respektabelt, men det favner på ingen måde den store indflydelse, som han har i forsvaret hos Golden State. Man kan også sammenligne hans stats med et par andre spillere:

Per 36 min:

  • Gorgui Dieng 7,1 Def. Reb., 1,6 Blocks, 1,8 Steals
  • Alex Len 7,4 Def. Reb., 1,8 Blocks, 1,1 Steals
  • Kyle O’Quinn 7,9 Def. Reb., 2,4 Blocks, 1,3 Steals

De tre ovenstående spillere har tal, som ligner Draymond Greens ret meget. Men jeg tror ikke at nogen kan påstå at de bidrager med lige så meget defensivt på banen, som Green gør. Problemet for PER er bare at det kan den ikke se. Når man udregner PER så bidrager forsvaret fra Draymond Green og Alex Len med det samme og det er en klar svaghed.

Det er en af de væsentligste grunde til at man ikke skal bruge PER som det eneste til udvælgelse af de bedste spillere at forsvars-delen er så dårligt udtrykt.

PER er også notorisk kendt for at undervurdere wings. Khris Middleton fik en stor kontrakt efter at have haft en sæson med PER på 15,6. DeMarre Carroll fik en stor kontrakt efter at have haft en sæson med en PER på 15,9. Der er mere i at vurdere disse spillere end at se på PER og det vil jeg se på i Del 2.

Del 2 vil fortsætte med on/off court-tal, forklare hvad Real Plus Minus (RPM) og beskrive hvorfor Hassan Whiteside er stærkt overvurderet.

Notes:

  1. Øverst var 32-årige Allen Iverson med 41,8 minutter per kamp i alle 82 kampe! Der er intet at sige til at hans krop blev nedbrudt.
  2. Over de 7 år Harden har spillet i ligaen er der 7 spillere med mere end 10 skud per kamp, som har skudt over 60% i TS%: James Harden, LeBron James, Steph Curry, Kevin Durant, Dwight Howard, Ray Allen og Steve Nash

Hvad er Net Rating?

Hvordan gør man status over ligaen, når der ikke er spillet så mange kampe? Der er stor forskel i hvor stærke modstandere holdene har mødt og hvor mange hjemmebanekampe de har haft. Så fx er Oklahoma City 12-8 og Dallas Mavericks er 13-9, men hvilket hold mener vi har spillet bedst? Det skal vi se på i denne artikel.

Golden State Warriors fører lige nu ligaen med 22 sejre i 22 kampe. Det er imponerende. Warriors-fans må have det lidt sådan her:

Der er ingen tvivl om at Warriors har været det bedste hold i ligaen. Der er heller ikke megen tvivl om at San Antonio Spurs har været næstbedst. Virkelig gode, men et trin under Warriors.

Men pladserne derefter? Det er lidt mere udflydende. De fleste vil nok sætte Cleveland Cavaliers og derefter måske Oklahoma City Thunder/Miami Heat.

Net Rating kan hjælpe med at forudsige hvordan resten af sæsonen forløber. Det er flere gange blevet vist at det er det som bedst forudsiger et holds fremtidige præstationer. Net Rating er egentlig ret simpelt. Man kigger i bund og grund på hvor mange point per kamp man scorer flere end modstanderne. Men fordi nogle hold spiller hurtigere end andre, så ser man på hvor meget man scorer mere end modstanderne per 100 boldbesiddelser i stedet for per kamp. Hvis man ikke gjorde det, så ville fx Miami blive undervurderet fordi de spiller langsomt.

Jeg har samlet holdene fra de sidste fem sæsoner og set på hvordan de klarede sig inden 9. december og efter 9. december. Det gav følgende graf:

Rplot23

Det mest interessante er at efter ca. 25% af sæsonen, så har holdene fundet dem selv. Der er selvfølgelig outliers, men ca halvdelen af holdene flytter sig under 3 point per 100 besiddelser i Net Rating fra før til efter 9. december. Og det er trods skader/trades/trænerskift/etc.

Jeg har også markeret et par af de outliers der er. Det er værd at bemærke at 2 ud af 3 højeste ændringer både i positiv og negativ retning er fra 2011/12-sæsonen. Men det var også lockout-sæsonen, så der blev spillet færre kampe. Det var i det hele taget en underlig sæson fordi starten kom så pludseligt at mange hold ikke var klar. Fx det San Antonio Spurs-hold som startede 14-9 med en middelmådig Net Rating på +2,0 point/100 besiddelser, men vandt de næste 36 ud af 43 kampe med en Net Rating på 11,0 point/100 besiddelser.

Overordnet set kan man sige at Net Rating er god til at give et pejlemærke om hvor godt et hold er og hvor godt det kommer til at være. Oklahoma City Thunder har spillet bedre end Dallas Mavericks i år. Det kan vi bl.a. se på deres Net Rating. Og ud fra det mener vi også at Thunder kommer til at have en bedre sæson fremover end Mavericks. Så i sidste ende burde de ende over dem.

Hvis man ser på en stilling i slutningen af sæsonen, så lægger holdene sig også nogenlunde efter Net Rating.

Vi kan også sætte Golden State i år ind i en historisk kontekst. Warriors har pt. en Net Rating over +15 point/100 besiddelser. Det er afsindigt godt. Der er kun 6 hold siden 1986, som har haft en Net Rating over +10 point/100 besiddelser.

Ja, San Antonio Spurs i år er faktisk også deroppe. De er lidt undervurderet fordi Warriors er så gode, men Spurs har faktisk også spillet virkelig godt i den første fjerdedel af sæsonen.

Men begge hold har også kun spillet 22 kampe. Og de er ude i det territorium, som vi vil kalde outliers, så det normale gælder ikke for dem. Før Warriors og Spurs i år har 27 andre hold siden 1986 haft en Net Rating over +10 point/100 besiddelser i gennem de 22 første kampe. Så det er endnu for tidligt at vurdere hvor højt Warriors ender.

Det er dog sikkert at de er i et luksuriøst selskab med kun Bulls’ mestre i 1996 og Celtics’ mestre i 2008 til at have en Net Rating over +15 i de første 22 kampe.

Steph Curry er Lionel Messi på en basketballbane

_86892656_messi_curry_split

Steph Curry er ufattelig.

I 2014 skrev Benjamin Morris (@skepticalsports) hos FiveThirtyEight en lang og aldeles forrygende artikel “Lionel Messi Is Impossible“. Han havde sat sig for at undersøge hvor god Lionel Messi egentlig var, når man tog højde for at han også spillede på et temmelig godt hold. Hans konklusion var at Lionel Messi har en effektivitet, som burde være umulig i forhold til hvor meget og hvorfra han skyder. Det burde ikke være muligt at score så ofte, som han gør, ud fra hvor han skyder fra.

morris-feature-messi-pitch-graphic

Ovenstående billede er taget fra artiklen af Morris. Der er mange flere grafer og detaljer i artiklen. Den kan varmt anbefales.

Superstjerne, som rammer alt for ofte i forhold til hvilke skud han tager, hvor presset han er af forsvaret og hvor langt væk fra målet han er. Lyder det ikke som noget vi ser i NBA lige nu? Jeg er ikke den eneste som synes det:

Simon Gleave fra Infostrada videresendte min graf over Currys ramte trepointsskud i denne sæson.

Og der er noget om det. Samme Benjamin Morris fra FiveThirtyEight har skrevet en artikel om hvordan Steph Curry kan ting, som ingen andre kan: “Stephen Curry Is The Revolution“. Den er også virkelig god. Han gennemgår på mange måder hvordan der nærmest ikke findes et dårligt skud for Curry.

Steph har gennem sin karriere løbende øget antal treere han skyder per kamp. De første tre år skød han omkring 5 per kamp. De næste tre år skød han omkring 8 per kamp. I år skyder han 11 treere per kamp. 11! Og han bliver ved med at ramme de samme høje procenter omkring 45%. Som Morris også antyder i artiklen, så burde han måske endda tage flere!

I år er Curry blevet helt unfair, da han har øget sin effektivitet på topointsskud. Han skyder i år 60%. 60% er helt umuligt at forstå. Det er et niveau, som normalt kun centere når. Lige pt. ligger Curry nr. 4 blandt de 132 spillere, som har skudt over 100 topointsskud. Over ham er kun DeAndre Jordan, Clint Capela og Jeremy Lamb (Ja, Lamb studsede jeg også over). Lige under Curry er Kenneth Faried og Hassan Whiteside. Steph Curry rammer altså oftere end Hassan Whiteside.

Det nytter for resten heller ikke at fejle Curry, for han skyder 94% fra straffelinjen.

Da trepointsskud jo er mere værd end topointsskud, så giver det samme mængde point at skyde 40% på treere som 60% på toere. Så for at sammenligne skytter bruger man effective field goal percentage (eFG%), hvor skudprocenten på treere bliver ganget med 1,5.

Steph Curry har i år en eFG% på 65,0%. Det er historisk godt. I forhold til hvor ofte han skyder, så er det helt ufatteligt. Steph skyder 20,2 skud per kamp. Det er kun de allerbedste, som får lov til at skyde så meget, så listen over højeste eFG% for spillere med over 20 skud per kamp er ret vild:

  1. Stephen Curry, 2015/16: 65,0%
  2. Shaquille O’Neal, 1994/95: 58,3%
  3. Kareem Abdul-Jabbar, 1970/71: 57,7%
  4. Shaquille O’Neal, 1999/00: 57,4%
  5. Kareem Abdul-Jabbar, 1971/72: 57,4%

Afstanden fra Curry ned til den næste er enorm! Hvis vi sænker kravet om 20 skud per kamp til 16, så ser listen sådan her ud.

  1. Stephen Curry, 2015/16, 20,2 skud/kamp: 65,0%
  2. LeBron James, 2013/14, 17,6 skud/kamp: 61,0%
  3. Kevin McHale, 1986/87, 17,0 skud/kamp: 60,4%
  4. Charles Barkley, 1987/88, 16,0 skud/kamp: 60,4%
  5. Kareem Abdul-Jabbar, 1979/80, 16,9 skud/kamp: 60,4%

Det er nogle vanvittige navne, som Curry er i selskab med. Og som han overgår! Jeg skal sænke kravet ned til 14 skud/kamp for at finde én som overgår Curry. Hvem tror du gjorde det? Svaret står nederst*.

Currys evner åbner også spillet for hans holdkammerater. Golden State Warriors bliver bedre og bedre til at udnytte hele holdet. Det er skræmmende at et hold som vandt 67 kampe sidste år, ser ud til at have forbedret sig. Ethan Sherwood Strauss (@SherwoodStrauss) har skrevet en rigtig god artikel om hvordan truslen fra Curry skaber plads til holdkammeraterne.

Men kan det her fortsætte for Curry? Det er trods alt kun 20 kampe spillet. Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ikke at der er noget i vejen for at Curry fortsætter med at skyde så godt på trepointsskud. Han har vist gennem hele sin karriere at han skyde sådan, så det burde kunne fortsætte. Jeg er mere skeptisk over for topointsskuddene. Det er vildt at han skyder 60%. Det tror jeg ikke kan holde over hele sæsonen.

Der er faktisk en spiller, som har haft et lignende 20-kamps run for et par år siden. LeBron James havde i 2013 for Miami Heat 20 kampe fra 14. januar til 26. februar, hvor han skød 65,9% på toere og 42,3% på treere. Alt i alt havde LeBron en eFG% på 65,4% på 18,4 skud per kamp. Så det er i nærheden af Curry. Hvis Curry kan holde bare 95% af det niveau, som han er på lige nu, så er han på vej mod noget historisk, og så er det nok ikke for meget at kalde ham Messi på en basketballbane.

Messi skyder bedre end nogen anden, samtidig med at hans dribleevner og afleveringer også er i verdensklasse. Curry skyder bedre end nogen anden, samtidig med at hans dribleevner og afleveringer er i verdensklasse. De åbner begge spillet for deres holdkammerater fordi de begge tiltrækker ekstra opmærksomhed fra forsvaret.

Hvis der er en Messi i NBA lige nu, så er det Steph Curry.


Og hvis man ikke tror mig, så kan man jo lytte til Curry selv.

I podcasten fra i dag snakker vi også om Golden State generelt og hvor de kan falde lidt af på den, for at tabe første kamp. Lyt med på iTunes eller SoundCloud.

*Svar: Det er naturligvis Wilt Chamberlain, som havde en eFG% på 68,3% i 1966/67 på 14,2 skud/kamp.

Velkommen til!

Vi er David Røgilds og Bo Schwartz Madsen og du har fundet vej til hjemmesiden for vores podcast Under Kurven.

Denne side er lavet til at hoste podcasten og diverse indlæg, som vi får lyst til at skrive. Man kan også finde os ovre på Facebook, hvor vi vi lægge podcast-links op. Vi er også på Twitter (David og Bo), hvor vi ofte kommenterer kampe.

Derudover skriver Bo til tider en blog for Euroman.